Vejret i Kusadasi
Kusadasi har gennem mange år været et meget populært rejsemål – især for besøgende, der kommer fra hele verden for at opleve det antikke Efesos, der ligger en lille halv times kørsel fra den populære badeby. Efesos er dog langt fra den eneste gode grund til at rejse til Kusadasi! Listen er lang. Kusadasi er hjemsted for dejlige strande, en hyggelig gammel bydel og et livligt natteliv. Og så er der naturligvis vejret. Vejret i Kusadasi er en attraktion i sig selv. Lange, varme somre med masser af sol og sommertemperaturer på 30-31 grader og badevandstemperaturer på 27-28 grader. Hvis du planlægger en rejse til Kusadasi, så er vi klar til at hjælpe dig med at finde den helt rigtige periode, så du kan få lige præcis det rejsevejr, du drømmer om.
Hvordan er vejret i Kusadasi lige nu?
Er du klar til at sætte dig på flyet til Tyrkiets vestkyst og nyde en velfortjent ferie, så kan du stadig nå at tjekke vejrudsigten for de kommende dage lige her.
Kusadasi VejretHvordan er vejret i Kusadasi om sommeren?
Hvis du elsker sol og høje temperaturer, er Kusadasi et ideelt valg for din sommerferie. Somrene her er lange, varme og solrige. Takket være byens beliggenhed ved Ægæerhavet, nyder Kusadasi et dejligt varmt klima, hvor temperaturerne i juli og august ofte når op på omkring 30 grader. Selvom det kan blive ret varmt, er der som regel en behagelig brise fra havet, der hjælper med at holde varmen udholdelig. Det er sjældent, at temperaturen når de ekstreme højder, men varme dage er ikke ualmindelige. Som det gør sig gældende ved andre populære rejsemål ved Tyrkiets vestkyst, såsom Bodrum og Marmaris, så falder der næsten ingen regn i sommermånederne, hvilket gør Kusadasi til et skønt sted for dig, der søger en tør og solrig ferie. Når varmen er på sit højeste, kan du med fordel slappe af ved stranden eller hotellets pool. Med op til 13 timer solskin om dagen er der rigeligt med tid til at nyde det klare badevand, som typisk ligger mellem 27 og 28 grader.
Vejret i foråret og efteråret i Kusadasi
Det er ikke kun sommeren der er et glimrende tidspunkt til en rejse til Kusadasi – det er foråret og efteråret også. Her er temperaturerne lavere og klimaet mere mildt, hvilket er perfekt, hvis du vil bruge en del af ferien på at udforske områdets skønne natur og spændende seværdigheder. I foråret vågner byen til live med temperaturer, der kan nå op til 25 grader, og alt står i blomst. Dette er også den perfekte tid for dig, der ønsker at kombinere afslapning ved havet med kulturelle udflugter. Efteråret tilbyder ligeledes behagelige temperaturer, hvilket gør det til et godt tidspunkt at nyde både udendørs aktiviteter og den varmere havtemperatur. September kan stadig være ret varm med temperaturer op til 28 grader, mens oktober bringer mildere, men stadig behagelige, temperaturer omkring 24 grader. Rejser du til Kusadasi i foråret og efteråret er der desuden lidt længere imellem de besøgende og dermed også bedre plads ved stranden og poolen.
Gennemsnitstemperaturer i Kusadasi:
Maks. temp. | Min. temp. | |
Temperatur Kusadasi januar | 15 | 7 |
Temperatur Kusadasi februar | 16 | 7 |
Temperatur Kusadasi marts | 17 | 9 |
Temperatur Kusadasi april | 20 | 11 |
Temperatur Kusadasi maj | 24 | 15 |
Temperatur Kusadasi juni | 27 | 18 |
Temperatur Kusadasi juli | 30 | 21 |
Temperatur Kusadasi august | 31 | 21 |
Temperatur Kusadasi september | 29 | 19 |
Temperatur Kusadasi oktober | 25 | 15 |
Temperatur Kusadasi november | 21 | 12 |
Temperatur Kusadasi december | 17 | 9 |
Gennemsnitligt nedbør
Solskinstimer
Solskinstimer pr. dag | Nedbør pr. måned | |
Vejret i Kusadasi i januar | 5 timer | 227 mm |
Vejret i Kusadasi i februar | 7 timer | 172 mm |
Vejret i Kusadasi i marts | 7 timer | 106 mm |
Vejret Kusadasi i april | 9 timer | 64 mm |
Vejret Kusadasi i maj | 11 timer | 36 mm |
Vejret i Kusadasi i juni | 12 timer | 8 mm |
Vejret i Kusadasi i juli | 13 timer | 3 mm |
Vejret i Kusadasi i august | 12 timer | 5 mm |
Vejret i Kusadasi i september | 11 timer | 10 mm |
Vejret i Kusadasi i oktober | 9 timer | 80 mm |
Vejret i Kusadasi i november | 7 timer | 171 mm |
Vejret i Kusadasi i december | 5 timer | 224 mm |
Badevandstemperaturer
Hvornår er det bedst at rejse til Kusadasi?
Hvornår er det bedst at rejse til Kusadasi? Svaret på det spørgsmål afhænger i høj grad af, hvad du vil lave, når du holder ferie. Vil du en tur til Efesos og vil du opleve Kusadasis natur fra sin smukkeste og frodigste side, så er foråret et godt valg til en rejse. Her springer alt ud i fuldt flor, og temperaturerne er behagelige, når du vil ud på opdagelse. Drømmer du om masser af varme, lange solrige dasedage ved poolen og stranden og ikke mindst lune sommeraftener, så skal du rejse i juli og august. Her får du virkelig sommer for alle pengene – så husk solcreme og solhat. Når vi når efteråret, begynder temperaturerne at dale en smule igen, og det bliver atter til at holde ud at gå ture i byen midt på dagen eller tage ud at opleve områdets seværdigheder. Samtidig er badevandet stadig lunt efter sommerens varme, og du kan opleve at luften og vandet holder nogenlunde samme lune temperatur – så rig mulighed for at nyde det behagelige klima og de lune badevandstemperaturer.
Overblik over vejret i Kusadasi
- Varmeste måneder: juli og august
- Mindst nedbør og flest solskinstimer (bedst til badeferie): juli
- Højeste gennemsnitlige dagtemperatur: august
- Laveste gennemsnitlige dagtemperatur: januar og februar
- Mest nedbør: januar og december
- Mindst nedbør: juli
Vejrudsigt pr. måned
- Vejret i Kusadasi
- Vejret i Kusadasi i januar
- Vejret i Kusadasi i februar
- Vejret i Kusadasi i marts
- Vejret i Kusadasi i april
- Vejret i Kusadasi i maj
- Vejret i Kusadasi i juni
- Vejret i Kusadasi i juli
- Vejret i Kusadasi i august
- Vejret i Kusadasi i september
- Vejret i Kusadasi i oktober
- Vejret i Kusadasi i november
- Vejret i Kusadasi i december