- Perfekt til familier
- Vandland med 4 vandrutsjebaner
- Tæt ved shopping og restauranter
- Privat strand
- Rummelige værelser med plads til 6
Velkommen til Antalya – den største by på den tyrkiske sydkyst og et overflødighedshorn af oplevelser, kultur og historie!
Antalya blev grundlagt af Attalos II af Pergamon i det 2. århundrede f.Kr. Byen gik dengang under navnet Attaleia og var en vigtig havneby på den tyrkiske sydkyst. I år 130 besøgte Kejser Hadrian byen, og til ære for kejseren opførte man en tyk bymur og en æresport. I det 12. århundrede var havnen et vigtigt støttepunkt for korsfarer på deres rute til Palæstina, og i 1207 blev byen erobret af Seljuk-tyrkerne. Osmannerne overtog magten i slutningen af det 14. århundrede og beholdt den frem til 1923.
Rundt omkring i byen kan du stadig finde seljukske og osmanniske monumenter, som er blevet skånet og er de få vidner til byens rige historie. Det mest berømte monument er Yivli Minare, den ribbede minaret, som blev bygget omkring 1200 og er en af byens vartegn. Alaettin Camii med sit seks-kuplede tag blev bygget mod minareten i 1373.
På den anden side af pladsen, hvor moskéen og minareten ligger, er et klokketårn. Herfra du har en smuk udsigt over byen og de snedækkede tinder i Bey Dagları. Gennem havnen kommer du til Hıdırlık Kulesi (fra d. 2. århundrede), det store tårn, som romerne brugte som fyrtårn. Det er placeret ved siden af Karaali Parkı, en grøn park af subtropiske træer og planter.
Hadrians æresport er placeret på Atatürk Caddesi, med tre meget smukke triumfbuer, flankeret af to firkantede tårne med en højde på 14 meter, og spredt ud over gamle bydel er der stadig osmanniske huse. Den gamle bydel er byens hjerte og et must-see, når du er i Antalya. Gå en tur i de bilfri, brostensbelagte gader og nyde den fredfyldte atmosfære midt i den pulserende storby.
Ca. 2 km fra centrum af Antalya finder du byens arkæologiske museum, som huser en af landets vigtige samlinger af græske, romerske og byzantinske fund. Udstillingsgenstandene inkluderer nogle smukke statuer af gamle guder samt byzantinske ikoner og en relikvieholder med knogler af Sankt Nikolaus. Den etnografiske samling omfatter desuden et fuldt udstyret nomadetelt og et tæppevæveri.
Det er svært at sige Antalya uden også at sige shopping – for i Antalya er det ikke svært at få fyldt indkøbsposerne med alt fra tøj og smykker til krydderier og souvenirs. I storcentrene TerraCity og MarkAntalya finder du både velkendte internationale mærker og større tyrkiske mærker, mens du på de lokale markeder, kan gøre en god handel hos små, lokale handlende. I hjertet af den gamle bydel kan du slentre rundt i den hyggelige basar, Kaleci-marked, hvor der helt sikkert også gemmer sig en god handel, hvis du evner at prutte om prisen.
Det er de færreste, der tager på storbyferie for at opleve naturen – men når du rejser til Antalya, bør du gøre en undtagelse og sætte lidt tid af til at opleve den smukke natur, der omkranser byen. Besøg Düden-vandfaldet tæt på byens centrum, nyd den eventyrlige atmosfære ved Kursunlu-vandfaldene eller tag svævebanen, Olympos Teleferik, op til Tahtali-bjerget og nyd de smukke vandreruter og den spektakulære udsigt over landskabet og havet.
Selvom oplevelserne står i kø, når du besøger Antalya, så byder byen også på rig mulighed for afslapning, og vil du kombinere byens mange oplevelser med en dag på stranden, så har Antalya flere dejlige strande at vælge i mellem.
I hjertet af Antalyas gamle bydel, i forlængelse af lystbådehavnen, finder du en mindre sandstrand, som ligger idyllisk omkranset af klipper og gamle bymure. Vest for byen ligger Konyaaltı Beach, en smuk stenstrand med klart vand og en fantastisk udsigt over de omkringliggende bjerge. Øst for Antalyas centrum, i Lara, hvor du finder størstedelen af byens store hoteller, finder du også den dejlige Lara Beach – en flot sandstrand, hvor du kan nyde solen eller deltage i nogle af de sjove vandsportsaktiviteter, som tilbydes langs stranden.
Børnene vil helt sikkert nyde ferien i Antalya. Mange af byens hoteller ligger ned til dejlige strande, hvor de mindste vil elske at soppe i vandkanten og lege i sandet. Derudover byder mange af hotellerne omkring Antalya på vandrutsjebaner, legepladser, børneklubber og masser af andre aktiviteter for børn.
I Antalya og området omkring byen findes der utallige oplevelser for både større og mindre børn. Besøg fx Antalyas smukke sommerfuglepark eller Antalyas museum med interaktive aktiviteter og spændende fortællinger.
Du kan også tage børnene med i en af de sjove forlystelsesparker, som findes tæt på byen. Gå på opdagelse mellem fortidens fascinerende skabninger i den spændende DinoPark vest for Antalya, eller besøg den storslåede forlystelsespark Land og Legends, som kombinerer badeland med sjove forlystelser – nogle inspireret af velkendte tegneseriefigurer. I forbindelse med forlystelsesparken findes desuden en flot shoppingarkade med masser af butikker og spisesteder.Hvornår er det bedst at rejse til Antalya? Hele året rundt! I Antalya kan du nyde milde vintre, lange varme somre og behagelige forårs- og efterårsmåneder. Årets varmeste måneder er juli og august, hvor du kan nyde temperaturer på helt op til 34 grader, mens vintertemperaturerne ligger på 15 – 20 grader. Rejser du til Antalya i foråret og efteråret, indbyder vejret både til afslappende dage på stranden og til at udforske byens mange seværdigheder.