Akka Hotels Lush

- Ligger i Taksim-kvarteret
- Tagrestaurant med udsigt over Taksim-pladsen
- Gåafstand til flere spændende seværdigheder
- Tæt ved shoppinggaden Istiklal Cadessi
- Mulighed for halvpension
På Akka Hotels Lush mødes en hyggelig atmosfære, en fantastisk beliggenhed og gode faciliteter i en skøn forening. Hotellet ligger ganske tæt på den berømte Taksim-plads, og fra tagterrassen har du en betagende udsigt over pladsen, byens tage og de dusinvis af minareter, der stikker op fra Istanbuls mange moskeer.
Mange af Istanbuls store seværdigheder kan nås til fods, og vil du spare lidt af energien, kan du nemt komme rundt med offentlig transport. Besøg Istanbuls historiske gamle bydel med Topkapi-paladset, Den Blå moske og Hagia Sofia. På din vej gennem den gamle bydel bør du også lægge vejen forbi Basilica Cistern – et imponerende byzantisk bygningsværk – og feriens shopping kan du med fordel gøre i Den Store Basar, hvor mere end 4000 forretninger sælger alt mellem himmel og jord.
Basaren er dog langt fra det eneste sted, du kan få fyldt indkøbsposerne. Tæt ved Akka Hotels Lush ligger shoppinggaden, Istiklal Cadessi. Her kan du slentre ned ad den 1,4 km lange gade, hvor du finder velkendte mærkevarebutikker og utallige caféer og restauranter.
Du kan hurtigt komme til at tilbagelægge mange kilometer, når du går på opdagelse i Istanbul, og så er det rart at vende tilbage til Akka Hotels Lush. Her kan du nemlig slappe af i hotellets hamam og sauna, eller du kan bestille en massage (mod betaling). Værelserne på Akka Hotels Lush er hyggeligt og stilfuldt indrettet, og vil du have mest muligt ud af hotellets centrale beliggenhed, har du mulighed for at bestille et værelse med udsigt over Taksim-pladsen.
Dit ophold på Akka Hotels Lush inkluderer morgenmad, og du har mulighed for at bestille halvpension, så både morgenmad og aftensmad er betalt hjemmefra.
Beliggenhed - Akka Hotels Lush
- Ligger i Taksim-kvarteret
- Sporvognsstoppested: 250 meter
- Metro: 300 meter
- Taksim-pladsen: 250 meter
- Butikker, restauranter og barer findes i gåafstand fra hotellet
- Havnen: 1 km
- Galata-tårnet: 2 km
- Galata-broen: 2,1 km
Faciliteter
- 1 bygning med 5 etager
- 3 elevatorer
- 89 værelser
- Døgnåben reception
- Lobby
- Bagageopbevaring
- Wifi
- Roomservice*
- Vaskeservice*
- Lægeservice*
*Mod betaling
Restauranter og barer
- 1 restaurant
- 2 barer
Hotelværelser
- Standardværelser uden udsigt med enkeltsenge eller halvandenmandsseng (1-2 personer)
- 20-22 m²
- Telefon*
- Aircondition
- Fjernsyn
- Minibar*
- Sikkerhedsboks
- Kaffe-/tefaciliteter
- Wifi
- Bruser
- Toilet
- Hårtørrer
- Tøfler
- Ingen balkon eller terrasse
*Mod betaling
- Superior-værelser med enkeltsenge eller halvandenmandsseng (1-2 personer)
- 18-23 m²
- Samme faciliteter som standardværelser
- Deluxe-værelser med enkeltsenge eller halvandenmandssenge (1-3 personer)
- 23-34 m²
- Samme faciliteter som standardværelser
- Deluxe-værelser med enkeltsenge eller halvandenmandsseng (1-2 personer)
- 27-30 m²
- Samme faciliteter som standardværelser
- Udsigt over Taksim-pladsen
- Familiesuite connection med halvandenmadsseng (3 personer)
- 46 m²
- Samme faciliteter som standardværelser
- Består af en stue/soveværelse med sovesofa og et separat soveværelse
Aktiviteter
- Hamam
- Sauna
- Massage og behandlinger*
*Mod betaling
Forplejning – sommer & vinter - Akka Hotels Lush
- Morgenmad serveres fra buffet (07.30-10.30)
- Det er muligt at tilkøbe halvpension. Morgenmad serveres fra buffet og aftensmad serveres a la carte
Anmeldelserne er skrevet af vores kunder efter deres ophold på Akka Hotels Lush