Gennadi Grand Resort
- Luksuriøst hotel
- Rolig beliggenhed lige ved stranden
- Flere pools
- Mulighed for Halvpension og All Inclusive
- Værelser med plads til 5 personer
Det smukke 5-stjernede Gennadi Grand Resort (opført i 2018) har en rolig beliggenhed tæt på Kiotari på Rhodos. Her bor du i luksuriøse omgivelser omgivet af flotte palmehaver og med masser af faciliteter til en dejlig badeferie. Hotellet ligger direkte ved den skønne private strand, hvor du kan tilbringe dagen med solbadning og en kølende dukkert i Middelhavet. På hotellet er også 3 luksuriøse poolområder – bl.a. hvor du kan træde direkte fra liggestolen ned i vandet. Det er ren afslapning!
Med i dit ophold på Gennadi Grand Resort er der en lækker morgenmadsbuffet, men det er også muligt at tilkøbe Halvpension eller All Inclusive, skulle man have lyst til ekstra forkælelse. På hotellet findes også hele 6 a la carte-restauranter, som tilbyder lækker mad fra det græske middelhavskøkken. Værelserne på Gennadi Grand Resort er flotte og moderne i indretning, og med plads op til 5 personer i de største værelser, er der plads til hele familien. Kan du ikke få nok luksus på din ferie til Rhodos, så er det også muligt at vælge et værelse med privat pool.
På Gennadi Grand Resort kommer du ikke til at kede dig. Når dagen ikke tilbringes ved havet eller poolen, er der mulighed for at røre kroppen i f.eks. fitness, til strandvolley eller tennis. I kan også dyste mod hinanden i bordtennis, og slutte dagen af med i spabad og med en afslappende massage (mod betaling). Vi anbefaler Gennadi Grand Resort til både par og familier, der ønsker en badeferie udover det sædvanlige i smukke, luksuriøse omgivelser.
Hotelværelser
Turistskat
I Grækenland opkræver myndighederne turistskat. Beløbet varierer afhængigt af opholdets længde og officiel hotelkategori. Bemærk i den forbindelse, at Corendons hotelklassificering kan være anderledes end hotellets officielle klassificering. Skatten betales direkte til hotellet/lejlighedshotellet ved ind- eller udcheckning og er ikke inkluderet i rejsens pris.
- Hoteller/lejlighedshoteller 1-2*: 1,50 € pr. værelse/lejlighed pr. nat
- Hoteller/lejlighedshoteller 3*: 3,00 € pr. værelse/lejlighed pr. nat
- Hoteller/lejlighedshoteller 4*: 7,00 € pr. værelse/lejlighed pr. nat
- Hoteller/lejlighedshoteller 5*: 10,0 € pr. værelse/lejlighed pr. nat
De græske myndigheder har fornyligt skærpet reglerne for lokale erhvervsdrivende. Reglerne kan visse steder medføre, at der er færre liggestole og parasoller end tidligere, og at billederne vist på hjemmesiden af liggestole og parasoller ikke stemmer overens med det faktiske antal.
Anmeldelserne er skrevet af vores kunder efter deres ophold på Gennadi Grand Resort
Der er ingen anmeldelser på Dansk, vælg et andet sprog her