Kreta
Rejser til Kreta
Kreta er en perle i det græske øhav og et yndet rejsemål for mange danskere – med god grund. Udover 300 solrige dage hvert eneste år, så er Kreta også hjemsted for historisk rigdom, betagende landskaber og en varm, venlig befolkning. Du vil derfor elske en rejse til Kreta, uanset om du vil bruge ferien på at dase ved stranden, gå på opdagelse i smukke oliven- og appelsinlunde eller besøge nogle af de seværdigheder, som vidner om øens forunderlige historie og kultur.
Kreta – en ægte solskinsø
Når du først har besøgt Kreta én gang, tør vi godt love, at du kommer igen. Mange danskere vender tilbage år efter år, og selv om der er utroligt mange grunde til at have Kreta som favoritrejsemål, så er vejret på Kreta én af de vigtigste. Rejser du til Kreta, kan du nemlig næsten være sikker på en solrig ferie. Midt på sommeren falder der stort set ingen regn på Kreta, og temperaturerne ligger på 28-29 grader – perfekt, hvis du drømmer om solrige dage på stranden, og lune middelhavsaftener på en lækker græsk taverna. Foråret og efteråret er også glimrende tidspunkter at rejse til Kreta. Med temperaturer på mellem 24 og 27 grader kan du både dase ved poolen og stranden - og tage rundt og opleve nogle af Kretas mange spændende seværdigheder.
Rejs til Kreta, og oplev øens skønne natur og smukke strande
Kreta er Grækenlands største ø, og rundt omkring på øen kan du nyde en overflod af vidunderlige naturoplevelser – fra dramatiske kløfter, til høje bjergtoppe og naturligvis olivenlunde så langt øjet rækker. Vil du opleve noget af Kretas smukkeste natur, bør du gå den 16 km lange tur gennem Samaria-kløften på det vestlige Kreta. Turen starter i 1250 meters højde, og de første 3 km går det ned ad bakke. Herefter går du gennem et varieret terræn, som bl.a. byder på stejle klippevægge, rislende vandløb og livligt springende bjerggeder. Turen ender ud i den lille fiskerlandsby, Agia Roumelia, hvor du kan nyde en velfortjent pause på stranden eller spise på en af byens hyggelige taverner, inden du sejler fra byen.
Vil du besøge Kretas højeste bjerg, skal du en tur ind midt på øen. Her finder du Ida-bjerget, som rager op i 2456 meters højde. Bjerget er en del af Psiloritis-bjergkæden, og udover at være et smukt stykke natur, så har bjerget også en plads i den græske mytologi, da det siges, at den græske gud, Zeus, blev født på bjerget.
Det er dog ikke kun smukke kløfter og høje bjergtoppe, som kendetegner Kretas natur – Kretas strande udgør et helt kapitel for sig og tilbyder noget for enhver smag. Drømmer du fx om at kombinere Middelhavets skønhed med ægte tropestemning, så kan det varmt anbefales at besøge Kretas to palmestrande, Preveli Beach på Kretas sydkyst, eller Vai Beach på Kretas nordøst-spids, hvor du udover en smuk strand finder Europas største naturlige palmeskov. Ved Kretas største feriebyer, kan du desuden kaste dig over en række sjove vandsportsaktiviteter, og holder du af at snorkle, er Kretas kyst hjemsted for en række småfisk – og det sker desuden at der i ny og næ svømmer en havskildpadde forbi.
Oplev en historisk skattekiste på Kreta
Det er langt fra kun soldyrkere og dase-entusiaster, der holder af at rejse til Kreta. Øen er nemlig en sand skattekiste af oplevelser for alle, der interesserer sig for historie og arkitektur. Spændende museer, klostre og paladser og charmerende gamle bydele vidner om øens forunderlige historie – og arkitekturen viser på smukkeste vis de mange folkeslag, som gennem tiden har haft kontrol over øen.
Kreta er vugge for den fascinerende minoiske civilisation – og netop de arkæologiske fund fra denne periode udgør Kretas mest velbesøgte seværdighed, Knossos-paladset. Paladset er et af de bedst bevarede fund fra den minoiske civilisation og spillede, i sin storhedstid, en central rolle i både politiske og ceremonielle begivenheder. Paladset er desuden knyttet til myter om kong Minos og Minotaurus. Et andet palads, som er værd at lægge vejen forbi, er Phaistos-paladset, som er noget mindre besøgt – hvilket er en skam – da stedet giver en autentisk oplevelse og et godt indblik i både den minoiske arkitektur og dagligdag.
Blandt øens øvrige populære seværdigheder finder du øen Spinalonga, som kombinerer skøn natur med en fascinerende, om end tragisk, del af Kretas historie. I 1500-tallet var øen en del af det venetianske forsvarsværk mod angreb fra det Osmaniske Rige, og i 1903 blev øen opholdssted for tvangsflyttede spedalske fra hele Grækenland. Først i 1957 blev det muligt for de spedalske at forlade Spinalonga og søge behandling på Kreta eller andre steder i Grækenland. Den dag i dag kan besøgende stadig opleve det venetianske fort og bygninger fra den tid, hvor øen var hjemsted for hundredvis af spedalske.
Charmerende byer og masser af feriestemning
Vil du opleve det autentiske Kreta, kan det varmt anbefales at besøge nogle af de mange små landsbyer, der ligger inde midt på øen. Her kan du se, hvordan kretenserne lever deres dagligdag - væk fra de større byer langs kysten. I nogle af de mindre byer kan du være heldig at støde på små butikker med lokale produkter såsom honning, olivenolie eller aloe vera, og nogle steder kan du tilmed opleve ældre græske kvinder, som sidder i skyggen fra byens huse og håndbroderer smukke duge, der så kan købes af byens besøgende.
I den anden ende af skalaen finder du Kretas største by, Heraklion, der er en storby med ca. 175.000 indbyggere. Byens summer af liv med hyggelige markeder, historiske seværdigheder og en unik blanding af moderne og gammel arkitektur. Her er masser af indkøbsmuligheder, gode restauranter og hyggelige taverner. Byen er desuden hjemsted for et arkæologisk museum, som har verdens største samling af minoisk kunst, og et venetiansk fort, som i dag er et symbol på Kretas rolle som port til Middelhavet, for rejsende der kom fra vest.
En anden by med et venetiansk islæt er Rethymnon, som ligger på Kretas nordkyst. Byen er især kendt sin charmerende havn, som blev anlagt under det venetianske styre. Blandt byens andre seværdigheder finder du fæstningen, Fortezza, og den smukke Rimondi-fontæne, som blev opført i 1626. Rundt omkring i byen finder du mange eksempler på venetiansk arkitektur, og det er med til at give byen en helt særlig atmosfære.
Blandt Kretas mest populære feriebyer finder du Hersonissos. Byen emmer af feriefølelse med alt hvad der til hører af souvenirbutikker, et væld af restauranter og naturligvis øens mest livlige natteliv. Her er desuden flere skønne strande. Hersonissos er opdelt i en ny og en gammel bydel, og mens du i den nye bydel finder alt, hvad du kan forvente af en moderne ferieby, så minder det gamle Hersonissos mere om en lille landsby. Besøger du den gamle bydel, kan du med fordel spise et måltid på byens torv, hvor en håndfuld hyggelige taverner serverer lækkerier fra det græske køkken.
Oplev det græske køkken på en lille, lokal taverna
At sidde med et glas iskold retsina (græsk vin) på en lille taverna med udsigt over havet – dét må være indbegrebet af feriefølelse! I løbet af ferien bør du lægge vejen forbi en af Kretas utallige hyggelige taverner og opleve det kretensiske køkken, som er præget af friske råvarer og enkle men smagfulde retter. Du vil hurtigt opdage, at uanset hvilken specialitet du vælger på menukortet, så smager maden bare godt, når den serveres en lun aften på et bord med ternet dug og stearinlys. Husk, at man ofte deler retterne ved bordet, så bestil retterne, så du får mulighed for at smage lidt forskelligt.
Rejs til Kreta med Corendon
Kreta er i dén grad et rejsemål, som vi varmt kan anbefale. Uanset om du vil på en afslappende daseferie på et All Inclusive-hotel, du vil have hotel med vandrutsjebaner for hele familien, bo i egen lejlighed eller du søger et lille charmerende hotel med masser af atmosfære, så har vi en rejse til Kreta, som passer til lige netop dine ønsker og behov. Hvis du kan rejse inden for kort tid, kan der være penge at spare på vores afbudsrejser til Kreta. Når du rejser til Kreta med Corendon, flyver du til Heraklion. Vi har et spændende udflugtsprogram, som giver dig mulighed for at opleve de smukkeste dele af øen, og vil du hellere opleve Kreta på egen hånd, hjælper vi dig gerne med at leje en bil.