


- Lige ved sandstranden
- Godt til familier
- 3 vandrutsjebaner
- Værelser med plads op til 4
Alanya er et meget børnevenligt rejsemål, og overalt vil du opleve, at der bliver taget hjerteligt imod dig, når du rejser med børn. Søger du et familievenligt hotel i Alanya, er mulighederne mange, for Alanya er et overflødighedshorn af børne- og familievenlige hoteller.
Hvis dine børn drømmer om en ferie, der hovedsageligt skal nydes i badetøj, så er Alanyas familievenlige hoteller det perfekte valg. En række af disse hoteller byder på dejlige poolområder for både store og små, nogle endda med vandrutsjebaner eller et vandland, hvor hele familien kan tilbringe timer med at suse ned ad de forskellige rutsjebaner.
De fleste hoteller tilbyder også børneklubber, hvor der arrangeres mange sjove aktiviteter i løbet af ferien, hvilket giver børnene mulighed for at møde nye venner. Ud over børneklubber har mange af de familievenlige hoteller i Alanya et spændende underholdningsprogram, som dagligt byder på sjove aktiviteter.
Er du tilhænger af All Inclusive, eller vil du hellere prøve nogle af de lokale restauranter, når ferien går til Alanya? Uanset hvad du vælger, vil du ikke blive skuffet i Alanya. De lokale restauranter er af høj kvalitet, og de fleste tilbyder også et bredt udvalg af børnevenlige retter på menuen, hvis børnene ikke er klar til at prøve de lokale specialiteter. På mange af Alanyas familievenlige hoteller er All Inclusive inkluderet i prisen. Dette giver børnene mulighed for at vælge deres favoritter fra buffeten, og hvis sulten opstår i løbet af dagen, er der på de fleste hoteller også mulighed for at snuppe en is eller en snack.
Alanya byder på spændende ferieoplevelser for alle, og rejser du med børn, vil de bestemt ikke komme til at kede sig. For eksempel kan du besøge Alanyas underjordiske grotte, Damlatas-grotten, tage på en bådtur med et næsten ægte piratskib eller udforske basaren, hvor de yngste familiemedlemmer uden tvivl kan finde masser af sjove souvenirs til børneværelset. Der er en mindre forlystelsespark i udkanten af Alanya, og kun to timers kørsel væk finder du sydkystens største forlystelsespark, hvor vandland og talrige sjove forlystelser mødes i en skøn forening.
Er du mere til ren afslapning, mens børnene hygger sig, så snup en dag på stranden. Både øst og vest for Alanya, kan du nyde byens dejlige strande. Rejser du med mindre børn, kan øststranden anbefales, da her ikke bliver nær så hurtigt dybt. Bor du nær Kleopatra-stranden, som ligger vest for Alanya, kan børnene til gengæld bygge flotte sandslotte i det fine sand, prøve sjove vandsportsaktiviteter eller besøge strandens hyggelige legeplads.
Vi har et stort udvalg af børne- og familievenlige hoteller i Alanya. Uanset om du drømmer om sjove vandrutsjebaner, underholdning og hyggelige aktiviteter eller All Inclusive-buffeter med lækkerier til små, kræsne ganer, så har vi det helt rigtige hotel til din familieferie i Alanya. Nedenfor har vi samlet alle vores familievenlige hoteller i Alanya, så du nemt kan finde det hotel, som du og dine børn vil elske til jeres næste ferie.