Rejser til Egypten
Allerede inden flyet rammer landingsbanen, vil du opleve, at Egypten er noget ganske særligt. Indflyvningen til de solrige destinationer ved Rødehavet byder nemlig på en storslået udsigt over det barske men smukke ørkenlandskab med gyldne sanddyner, så langt øjet rækker. Midt imellem de endeløse sandbanker strækker Nilen sig, som en frodig, grøn oase hele vejen gennem Egypten – en smuk og livgivende kontrast til det golde ørkensand og en udsigt, som sætter gang i forventningen om de mange oplevelser, der venter, når flyet lander.
En solsikker ferie i Egypten
Egypten ligger i den nordøstlige del af Afrika, ca. 5 timers flyvetur fra Danmark. Det smukke ørkenland grænser op til Middelhavet mod nord og Rødehavet mod vest. Her er mere end 3000 solskinstimer om året, og selv om vinteren ligger temperaturen som regel lige omkring de 30 graders varme. Trænger du til en pause fra den danske vinters sjap og bidende kulde, er en ferie i Egypten det helt rette valg.
Sol, sand og snorkling – oplevelser og afslapning i Egypten
Mange rejser til Egypten for at få et skud D-vitamin midt i den kolde og grå danske vinter eller for at få en pause fra hverdagen, når skolernes vinterferie banker på i uge 7 og 8, og i Egypten finder du alle ingredienserne til en dejlig ferie. Her er masser af sol og varme og endeløse gyldne sandstrande, som indbyder til afslapning på en solseng i vandkanten og en afkølende dukkert i det turkisblå vand.
Det er dog ikke kun de mange solskinstimer, der gør Egypten til et populært rejsemål – mange rejser også til Egypten for at opleve det imponerende liv under Rødehavets overflade. Du kommer nemt til at glemme både tid og sted, når du snorkler rundt mellem smukke koraller og stimer af farvestrålende fisk. Mange steder langs Rødehavets kyst findes desuden dykkerskoler, som kan give dig de nødvendige færdigheder til at få det maksimale ud af de unikke oplevelser, som Rødehavet gemmer på.
Over havets overflade er Egypten også et overflødighedshorn af kulturelle og historiske oplevelser – lige fra pyramiderne i Giza og den endeløse ørken - til basarer, hvor duften af krydderier blander sig med atmosfæren af 1001 nats eventyr – Sanseindtrykkene og kontrasterne er til at få øje på.
Nyd ferien i Rødehavets populære kystbyer
Blandt Egyptens mest populære rejsemål finder du kystbyerne langs Rødehavet; I Corendos program finder du livlige Hurghada og eksklusive El Gouna – de har begge noget forskelligt at byde på, og du kan derfor nemt finde det område, som passer til din ferie i Egypten.
Hurghada – Rødehavskystens pulserende hjerte
Hurghada er en af Egyptens ældste og største feriebyer. Her finder du alt fra små simple lejlighedshoteller til enorme resorts med alle tænkelige faciliteter og underholdningsmuligheder for både børn og voksne. Langs Hurghada strækker sig kilometervis af smuk, gylden sandstrand, og i centrum af byen sørger de mange basarer og det farverige natteliv for, at der altid er noget at give sig til, uanset om du vil shoppe til du segner, eller du vil danse til den lyse morgen. Som det gør sig gældende mange andre steder i Egypten, så er Hurghada på charmerende vis en spraglet og livlig blanding det nye og det gamle, og det moderne og det autentiske.
El Gouna – Rødehavets eksklusive perle
Modsat Hurghada, så er El Gounas historie ganske kort, og den strækker sig blot tilbage til 90’erne, hvor en egyptisk rigmand besluttede sig for at omdanne et stykke af den enorme ørken til en smuk oase. I El Gouna har man taget byplanlægning ganske alvorligt, og intet er overladt til tilfældighederne. Her er dejlige strande, velplejede grønne områder med palmer og farverige blomster, hyggelige kanaler, som snor sig gennem byen og en marina med eksklusive restauranter og luksuriøse yachts. Det hele er med til at fuldende det ekstravagante billede, som formentlig var visionen for byen, da den stadig var på tegnebrættet. En vision som er lykkedes til fulde, og som i dag danner rammerne om en afslappende ferie for gæster fra hele verden.
Find din rejse til Egypten hos Corendon
I Egypten får du meget for dit feriebudget, og forholdet mellem pris og kvalitet er godt – det er derfor ofte muligt at finde en billig rejse til Egypten på et godt hotel. Vi har et stort udvalg af lækre hoteller, hvor du kan nyde din ferie i Egypten. Mange af vores hoteller i Egypten er med All Inclusive, så du er sikret den ultimative afslapning, når du holder ferie. Du skal blot koncentrere dig om at finde dine favoritter på buffeten og nyde, at hverdagens udfordringer med madlavning, indkøb og opvask er sat på pause. På mange af vores hoteller kan du desuden nyde godt af en lang række af lækre faciliteter, som sikrer dig de perfekte rammer om en ferie med plads til både afslapning og hyggelige aktiviteter med dem, du holder af. Kan du rejse inden for kort tid, kan du med fordel tage et kig på vores side med afbudsrejser til Egypten – her finder du de bedste priser på rejser til Egypten i den nærmeste fremtid.