Arden City Hotel
- Ligger i Sultanahmet-kvarteret
- Lille, hyggeligt hotel i hjertet af den gamle bydel
- Tæt på byens mest populære seværdigheder
- Tagrestaurant med fantastisk udsigt
Tager du til Istanbul for at nyde den lækre mad, opleve de storslåede seværdigheder eller bare slentre rundt og tage byens atmosfære til dig, så er det 4-stjernede Arden City Hotel en oplagt base til din ferie.
Hotellet ligger i Sultanahmet-kvarteret i hjertet af Istanbuls gamle bydel, og det gør det nemt for dig at gå rundt til en lang række af byens mest populære seværdigheder. Oplev storslåede Hagia Sofia, Den Blå Moske eller det imponerende Topkapi-palads. Alle er arkitektoniske vidundere og vidner til Istanbuls fascinerende historie.
Gaderne omkring Arden City Hotel byder på talrige butikker og restauranter, hvor du kan nyde et lækkert måltid og gøre feriens indkøb, hvis du da ikke går den kort tur over til byens enorme basar. Vil du nyde en af byens åndehuller, så bor du kun en kort gåtur fra Gülhane-parken, og det kan også varmt anbefales at gå ned til vandet og nyde udsigten over Bosporus-strædet og den asiatiske del af Istanbul.
Arden City Hotel er et mindre hotel med 42 lyse, pæne værelser. Dine dage på Arden City Hotel starter med lækker tyrkisk morgenmad i hotellets morgenmadsrestaurant, og du har også mulighed for at spise din aftensmad i hotellets tagrestaurant, som udover et lækkert måltid også byder på en skøn udsigt over byen.
Beliggenhed - Arden City Hotel
- Ligger i Sultanahmet-kvarteret
- Sporvognsstation: 250 meter
- Metro: 1,6 km
- Butikker, restauranter og barer findes i gåafstand fra hotellet
- Den Blå Moske: 500 meter.
- Topkapi-paladset: 800 meter.
- Hagia Sofia: 300 meter
Faciliteter
- 1 bygning med 7 etager
- 1 elevator
- 42 værelser
- Døgnåben reception
- Lobby
- Bagageopbevaring
- Wifi
- Roomservice*
- Vaskeservice*
- Lægeservice* (på forespørgsel)
Bemærk: Ved ankomst til hotellet betales et depositum. Dette betales med kreditkort.
*Mod betaling
Restauranter og barer
- 1 morgenmadsrestaurant
- 1 restaurant
- 1 bar
Anmeldelserne er skrevet af vores kunder efter deres ophold på Arden City Hotel