Bustransfer
Bustransport til hotellet kan tilkøbes under bestillingen af rejsen. Ved ankomsten til lufthavnen på dit rejsemål, vil du blive modtaget af en Corendon guide*, som vil vise dig vej til den rigtige bus. I enkelte tilfælde vil der også være en dansktalende guide med i bussen.
Transfer er angivet med en ca. transporttid til hotellet under hvert enkelt hotel. Tiden er angivet fra lufthavnen og til det første hotel på rejsemålet. Transporttiden til dit hotel afhænger derfor af, hvor mange stop bussen skal gøre på rejsemålet. Tiden er derfor vejledende.
Privat transfer
Med privat transfer køres du og dine medrejsende direkte til din indkvartering uden stop ved andre hoteller. Privat transfer kan kun bestilles til alle rejsedeltagere. Ved ankomsten til lufthavnen på dit rejsemål, vil du blive modtaget af en Corendon guide*, som kan vise dig vej til din transfer.
Gældende for begge typer transfer
En dag før hjemrejse vil du blive informeret på informationstavlen eller i informationsbogen i hotellets reception om, hvornår du bliver afhentet. Hvis disse oplysninger mangler, skal du kontakte vores guide.
Hvis du har bestilt transfer, men alligevel ikke ønsker at benytte denne, er det ikke muligt at få refunderet indbetalte beløb.
Medbringer du bagage, er det dit eget ansvar, at din bagage kommer på og af transferbussen, både på udrejsen og hjemrejsen. Mister/glemmer du bagage i forbindelse med transferen, henviser vi til vores vejledning under glemte sager.
Der forefindes ikke autostole i transferbusserne i hverken Tyrkiet eller Bulgarien, og børn under 2 år må dermed forventes at skulle side på skødet af en voksen.
Hvis du har behov for at medbringe en kørestol eller har andre særlige behov, skal dette godkendes på forhånd, og transferen kan ikke garanteres, før godkendelsen er bekræftet.
Du kan tilkøbe transfer helt op til 48 timer før din afrejse.
*Ved ankomst til Antalya lufthavn, skal du henvende dig til vores repræsentanter ved Corendon-skranken. Dette gælder også, hvis du har bestilt privat transfer.