Ønsker du at medbringe specialbagage, såsom cykel, golfbags, dykkerudstyr etc., på rejsen, skal du kontakte vores rejsekonsulenter ved booking af rejsen og forhøre dig om mulighederne for at medbringe dette. Al specialbagage skal forudbestilles, da det afhænger af tilgængelighed på flyet, og gebyr er efter gældende takst fra det enkelte flyselskab.
Har du behov for at medbringe udstyr som f.eks. en CPAP-maskine, beder vi dig informere vores rejsekonsulenter. Dermed kan vi sørge for at informere flyselskabet, hvis der medbringes yderligere håndbagage. Vi beder dig oplyse vægt og mål på maskinen samt informere os om, den er batteridrevet eller skal tilsluttes strøm. På rejsen skal der medbringes en erklæring fra læge eller søvnklinik. Dette anbefaler vi at medbringe på engelsk.