Harmony Suites Jungle
- Gåafstand til stranden og strandboulevarden
- Dejligt poolområde
- Mulighed for tilkøb af morgenmad
- Lejligheder med plads til 4
Lige nord for centrum af Sunny Beach ligger Harmony Suites Jungle – et lejlighedskompleks, hvor du kan nyde ferien i egen lejlighed og tæt på byens mange oplevelser. Fra Harmony Suites Jungle tager det ca. et kvarter at gå ned til Sunny Beach’ gyldne sandstrand, hvor du udover solen og Sortehavets lune bølger, kan prøve kræfter med vandsport eller nyde en kølig drink på en af de mange strandbarer. Vil du en tur ind til byens centrum, kan du med fordel gå turen langs strandpromenaden, hvor der findes et væld af restauranter, caféer og små butikker.
Harmony Suites Jungle består af 315 studio-lejligheder og 2-værelses lejligheder med plads til 4 personer. De største lejligheder er indrettet med eget tekøkken, så du kan lave dig et let måltid. Harmony Suites Jungle har en fin have med jungle-/dinosaur-inspireret udsmykning og mulighed for at trække i skygge under træerne. Foretrækker du at slappe af i solen, er her et dejligt poolområde, hvor du kan nyde en afkølende svømmetur og masser af solbadning.
Hotellet har egen a la carte-restaurant, og du har desuden mulighed for at tilkøbe morgenmad.
Anmeldelserne er skrevet af vores kunder efter deres ophold på Harmony Suites Jungle